To Øl

Opgaven:

Det danske mikrobryggeri To Øl, der er rangeret som nr. 41 på Rate Beers “Best Breweries in the World” gik i efteråret 2019 fra at være et såkaldt gypsy brewery til at eje eget bryghus, da virksomheden købte den tidligere Beauvais-fabrik i Svinninge. To Øl ønskede at dokumentere opbygningen af “To Øl City” via storytelling, samtidig med at virksomheden ønskede en strategi med større fokus på værdiskabelse blandt bryggeriets følgere. 

 

Løsningen:

Wunderkind Media skabte en content marketing strategi med fokus på at bevare et stort fokus på bryggeriets kernemålgruppe, “the beer geeks”, samtidig med at kommunikationen skulle åbnes op for andre målgrupper, som måske ikke er nørdede omkring ølbrygning men meget gerne nyder en god øl, der adskiller sig fra de masseproducerede pilsnere.

Samtidig udarbejdede vi en webdoc-serie, der via artikler og video fortalte historien om opbygningen af To Øl City fra vision til de første øl blev tappet i Svinninge.

 

Resultat:

“Det er bare fedt at følge med i jeres proces 🙂👍”

“… det er skønt og sjovt at jeres videoer, og det er så fedt, at man kan mærke jeres passion og glæde i gennem skærmen 🍺🙂 Tak for jer 👍”

Sådan lød nogle af kommentarerne til webdoc-serien på Facebook og Instagram, og missionen med at tiltrække nye følgere og udbrede kendskabet til To Øl uden at miste kernemålgruppen lykkedes, hvilket bl.a. kunne ses på en massiv forøgelse af følgere på SoMe.

Samtidig er To Øl i kraft af den udarbejdede content marketing strategi blevet i stand til selv at arbejde videre med mere storytelling i virksomhedens tilstedeværelse på SoMe – og ikke mindst ramme de rigtige målgrupper med deres content via de audiences og buyer personaer, som er skabt i strategiarbejdet.

Kunde

To Øl

Category:

Date: